<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="65001"%> De radikale vil indfoere kvindekvoter i EU

 

De radikale vil indføre kvindekvoter i EU

Det må da siges at være et parti, som agerer hjælperobot for unge kvinder med karriereambitioner, som ikke nødvendigvis er gode nok til at blive ansat på baggrund af deres kvalifikationer.

http://180grader.dk/nyheder/Radikal_EU-vision_K_nskvoter_og_ligestillingsregnskaber.php

Dette parti har jo også om noget været bannerfører for den statsfeministiske terror med kønskvoter og positiv særbehandling på mændenes bekostning. Hvis chistiansborgfeministerne virkelig har held med deres tvang og terror og indgriben i den private ejendomsret med deres kønsfascisme, så betyder det at en virksomhed, hvis den har to ledige stillinger og de er underlagt en ”kønstvang” på f.eks. mindst 40% kvinder, vil være tvunget til at ansætte en kvinde, selvom hun er den eneste kvindelige ansøger til stillingen, samtidig med at der kan være f.eks. 100 mandlige ansøgere. Desuden kan en virksomhed blive tvunget til at fyre et mandligt bestyrelsesmedlem for at gøre plads til kvinder, hvis virksomheden ikke opfylder kvindekvoten. Dermed kan du blive fyret, hvis du har gjort dig skyld i den forseelse(‼) at være en mand. Samtidig kan du blive ansat på bekostning af andre ansøgere, udelukkende fordi du er kvinde.

Desuden vil kvindekvoter komme til at blive ekstra ubehagelige for virksomheder indenfor områder, som kvinder ikke intersserer sig for eller har lyst til at sætte sig ind i. Tag f.eks. sådan noget som en fodboldklub eller en bilfabrik; det er de færreste kvinder, der interesserer sig for sådan noget, hvilket vil sige, at der ikke er særligt mange kvindelige ansøgere til stillinger de steder. Hvis så virksomheden er underlagt kønstvang, kan de blive tvunget til at ansætte alle de kvindelige ansøgere for at opfylde kravene, uanset om de har nødvendig motivation eller kvalifikation til stillingen, men udelukkende fordi de er kvinder.

Der er ikke noget i vejen med at kvinder ikke interesserer sig for fodbold i biler; der er forskel på folk og sådan skal det også være. Man kan ikke tvinge kvinder til at interessere sig for fodbold, på samme måde som man ikke kan tvinge mænd til at interessere sig for modetøj. Men man kan prøve at gøre det via statsstyret tvang, således som liste B. Så ved man(d) da i det mindste hvilket parti man ikke skal stemme på.

I artiklen udtaler Sofie Carsten Nielsen:

"Det er ikke, fordi jeg synes, at kvoter er en fantastisk løsning. Og jeg har hørt flere kvinder sige, at de ikke vil være kvotekvinder. Men der er kun kvotemænd i dag. Mænd bliver ved med at vælge mænd," siger hun.

Her glemmer hun jo at tænke på, at selv hvis en virksomhed af én eller anden grund (som i øvrigt ikke rager os, da det er et frit land vi lever i) ville foretrække en mandlig direktør frem for en kvindelig, har den så ikke ret til det? Hvis den havde foretrukket en kvindelig i stedet, havde fru Nielsen jo ikke haft det fjerneste imod det. Dette har intet med ligestilling at gøre eller bedre vilkår for kvinder, dette er ganske enkelt rendyrket kønsfascisme, hvor kvinderne skal overtage mændenes bygningsværker og ejendom. For hvem er det i grunden, der har bygget den virksomhed, hvori de radikale kræver kvinder på direktionsgangen? Er det kvinder, der har bygget fabrikken, opfundet maskinerne og produkterne og reparerer det tekniske isenkram, tror du? Det er det ikke. Det er mændene, som ifølge de radikale hjertens gerne må gøre det grove arbejde og få jord og olie på fingrene, så at kvinderne kan sætte sig i dirketørstolen og bestemme. For de radikale kræver nemlig ikke kvindekvoter blandt kloakarbejdere, krematoriearbejdere og skraldemænd; sådanne erhverv må mændene meget gerne besidde ifølge de radikale. Det er kvinder jo selvfølgelig(?) alt for fine til. Men direktører må mænd ikke være, næh nej, fy, det vile jo være kvindeundertrykkende. For selvfølgelig må mænd gøre med deres ejendom hvad de har lyst til, og hvis kvinder vil være direktører er det fint og udmærket, men så må de bygge deres egne maskiner og deres egne fabrikker, som de kan være direktører for. Først da har vi opnået øgte ligestilling; hvis kvinder deltager ligeligt i alle hverv og professioner og ikke bruger mænd som arbejdsslaver til at gøre det grove og fysisk hårde arbejde til underbetaling og rulle den røde løber ud for kvinderne, så de kan sidde i chefstolen uden nødvendigvis at være blevet ansat efter kvalifikationer.

Velkommen til den feministiske terror og kønsfascisme i det postmoderne demokrati!