Den feministiske løgn
Feminismen går i sin grundtese lidt forenklet ud på, at manden undertrykker kvinden og udnytter sin overlegne fysik til at holde hende trælbundet gravid til komfuret, mens han frit kan beskæftige sig med hvad han har lyst til og forfølge sine egne mandedrømme, mens konen derhjemme slider med rengøring og børnepasning.
Derfor er den bedste indvending imod feminismen da også den såre simple, at den ikke er sand. Den bygger på nogle antagelser om kønnene og mandens natur, som ikke alene er opdigtede med henblik for at tjene egne interesser og få gennemtrumfet feministernes egen hemmelige dagsorden om kvindernes magtovertagelse af samfundet, og som desuden står i skærende kontrast til den faktiske udvikling op gennem historien.
Hvis der har været nogen, som har været undertrykt op gennem tiderne i Vesten, så har det været mænd. Fra naturens side er mænd programmeret til at konkurrere imod hinanden. Mænd sender hinanden i krig, slår hinanden ihjel, udnytter hinanden til at udføre deres eget arbejde, slår hinanden ned på gaden i fuldskab og stjæler og ødelægger hinandens ejendom. Meget få af disse ting, for ikke at sige ingen, har kvinderne opdaget. Du kan jo spørge dig selv om hvor mange KVINDER du tror der ligger i de ukendte soldaters grave rundt omkring i verden?
Nej vel? En institution som f.eks. værnepligt, som jo af sagens natur er åbenlyst diskriminerende mod mænd fordi kun mænd har værnepligt, kunne feministerne jo aldrig finde på at brokke sig over. De nøjes med de situationer, hvor de mener kvinder bliver diskrimineret, selvom historien viser at kvinder har haft det langt lettere end mænd i den europæiske civilisations historie, hvor kvinder slap for at lide druknedøden til havs som søfolk, blive skudt i krig eller dø af en arbejdsulykke, fordi arbejdsvilkårerne var milevidt fra dagens standarder.
Mænd undertrykker mænd, ikke kvinder. Mænd beskyttere deres børn og kvinder, hvilket de er programmeret til at gøre fra naturens side. I naturen kan f.eks. hannerne i en flok ikke finde på at angribe deres egne børn og hunnerne i flokken, mens de slås indtrængende med konkurrerende hanner i flokken eller hanner fra naboflokken, som de ligger i strid med eller bliver dræbt af andre dyr under jagten eller mens de er ude at finde føde. Hannerne beskytter hunnerne og de børn, som de selv er fædre til. Selvfølgelig vil en han ikke bide sin egen mage og afkom ihjel og spise dem, selv ikke under en hungersnød. For hvis hannerne havde været sådan indrettet, havde der jo slet ikke været nogen dyreart, endsige mennesket, som havde overlevet indtil nu.
At påstå at det var kvindeundertrykkende, at konen før i tiden mest gik derhjeme og passede de små og lavede mad er derfor fuldstændigt misvisende. Hvis man kalder dette undertrykkelse, er det intet i forhold til den undertrykkelse, mænd oplevede før i tiden. Mænd skulle arbejde hårdt på fabrik eller andetsteds for at forsørge familien med deraf følgende større risiko for arbejdsulykker og nedslidning, mens kvinderne slap for det helt hårde fysiske arbejde.
Og hvis mænd undertrykker og mishandler kvinder, for ligesom et kort øjeblik at antage feministernes tese, hvordan kan det så være at mænd har gjort så meget godt for kvinden, som de har og opfundet så mange gavnlige ting specielt til kvinder, som han har? Hver eneste af de ting, som af kvinder i dag bliver fremhævet som noget, der har gjort livet og dagligdaren som kvinde lettere, er opfundet af mænd: P-Pillen, abort, medicin mod kvindesygdomme og menstruationssmerter, fødetang og kejsersnit til at hjælpe kvinder under fødslen. Selv sådan noget som hygiejnebind og tamponer er en mandlig opfindelse.
Så derfor kommer det store spørgsmål til feministerne: Hvis det virkelig er rigtigt hvad i siger; hvis det virkelig er sandt at mænd i bund og grund foragter kvinden og ikke tænker på andet end at udnytte og mishandle hende og holde hende nede, hvordan kan det så være at mænd gør så mange gode ting for kvindekønnet, som de rent faktisk har gjort gennem tiderne? Desuden var det mændene der gav kvinderne stemmeret og adgang til universiteterne, i modsætning til hvad feministerne påstår om at det var kvinderne, der kæmpede sig til det. Og hvorfor ville mænd give sådanne gaver til kvinden, hvis de i bund og grund ikke ønskede at de udviklede sig åndeligt og fik indsigt i de højere videnskaber?
Hvis man som kvinde vælger at tro på den feministiske løgn om det først og fremmest er feministerne, som hun kan takke for de ting i dag, der gør livet lettere som kvinde. Hvis hun tror på, at den såkaldte kvindefrigørelse er noget, som hun kan takke feminismen for og at de forbedrede forhold og stemmeret til kvinder kom i hus via en hård kamp fra feministernes og suffragetternes side, så har hun selvfølgelig ret til det. Man kan vælge at tro på lige hvad man har lyst til, det er der ingen, der kan forbyde dig. Men tro ikke at det bliver mere sandt, bare fordi der er tilstrækkeligt mange, der tror på det. Du kan jo også vælge at tro på julemanden eller påskeharen, hvis du har lyst. Men at de findes af dén grund er indiskutabelt forkert.
Feministerne har ikke gjort noget som helst godt for kvindekønnet. Feministerne har hylet, vrælet, skreget og brækket deres giftige galde ud over mandekønnet til en grad, der minder om sygelig besættelse og perversitet. Ikke én eneste af de ovennævnte opfindelser, der har gjort livet lettere som kvinde og som af kvinder fremhæves som betingelser for kvindefrigørelsen (p-piller osv. … ) er opfundet af en feminist, ellers må du meget gerne være så venlig at pege på havd for én af dem det skulle være? De er alle opfundet af mænd. Det var derfor overhovedet ikke feministerne, der frigjorde kvinden, som de ellers påstår og tager æren for. Det var mændene, der frigjorde kvinden. Og hvilken tak fik de for det og alt det gode, de har gjort for kvindekønnet? Tilsvining, uforskammethed, utaknemmelighed, nedgørelse og kriminalisering af mandekønnet. Feministerne har ikke kæmpet sig til nogen som helst rettighed eller særbehandling. De ting, der har været (f.eks. stemmeret) har været noget, som mændene gav til kvinderne af et godt hjerte.
Desuden fremhæves det ofte af feminister, hvordan gennemsnitslønnen i de vestlige, industrialiserede lande er lavere for kvinder end for mænd og mener at kunne bruge det til at konkludere at kvinderne bliver undertrykt af mændene økonomisk, hvorfor der (igen) skal skrides ind med positiv særbehandling. Men har glemmer de jo ligesom at tænke på fordelingen af mænd i hhv. den private og den offentlige sektor. Der er mange flere kvinder ansat i det offentlige end mænd, til gengæld arbejder flere mænd end kvinder i den private sektor. Gennemsnitslønnen er lavere i den offentlige sektor ift. i den private. Med de flere kvinder end mænd i den offentlige sektor betyder dette at kvinder sammenlagt i gennemsnit har en lidt lavere indkomst end mænd (ca. 18%). Men herudaf kan man jo netop ikke konkludere at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd: De offentligt ansatte kvinder tjener jo det samme som deres mandlige kolleger i det offentlige. Tilsvarende med de privatansatte. Hvis feminister påstår at dette er diskrimination af kvinder, hvad så med de offentligt ansatte mænd? Disse tjener jo også mindre end deres privatansatte kolleger, men det mener feministerne tilsyneladende ikke er forkert? Det er kun forkert når man ved at manipulere groft med tallene kan nå frem til at de stakkels undertrykte stakler bliver negativt forskelsbehandlet.
Desuden: Velfærdskommissionens rapport fra 2004 (side 384) viser at den gennemsnitlige mand i løbet af sit liv bidrager positivt med 0,8 mio. kr. til statskassen, mens den gennemsnitlige kvinder bidrager negativt med 2,4 mio. kr. Dette vil i praksis sige at en gennemsnitlig dansk mand fra han bliver født til han dør indbetaler 0,8 mio. mere til statskassen i skatter og afgifter osv. end han får retur. Den gennemsnitlige kvinde derimod får 2,4 mio. mere fra statskassen i sociale ydelser osv. end hun giver tilbage. Den gennemsnitlige mand er dermed en nettobidragsyder, hvorimod den gennemsnitlige kvinder er en nettobidragsmodtager til samfundets økonomi. Dette står i kontrast til hvad feministerne påstår om at kvinderne har "løsrevet" eller "frigjort" sig fra mandens afhængighed og dominans. Det er stadigvæk mændene der forsørger kvinderne i Danmark, eneste forskel er blot at det nu foregår via staten, mens det før i tiden skete som del af parforholdet/ægteskabet, hvor manden skaffede penge til familien. Kvinden er derfor overhovedet ikke, i kontrast til hvad feminismen hårdnakket fastholder, blevet økonomisk uafhængige af manden, snarere tværtimod; før i tiden havde kvinden i det mindste sin frihed til at tilrettelægge dagens arbejde og andet tidsfordriv efter sit eget forgodtbefindende, i dag må hun stresse rundt på arbejdsmarkedet i én eller anden offentlig instans for at kunne klare sig selv i sin single-tilværelse og samtidig er hun afhængig af de privatansatte mænd til at sørge for hendes velfærdsydelser, for uden ham ville samfndet (og dermed ogås hendes tilværelse) ryge på gulvet. Derfor virker det ekstra grinagtigt, når feminister i artikler og kronikker osv. kommer med deres traver om at "den moderne kvinde har brug for en mand lige så maget som en fisk har brug for en cykel", og at kvinden i dag er økonomisk selvstændig og uafhængig af manden. Det er hun kun i hendes eget hoved.
Til de feminister derude, som er i stand til at forstå ironi, vil jeg derfor benytte lejligheden til at sige et stort TAK skal i have. I forstår sandelig at gengælde en hjælpende hånd på den rette måde. Til de feminister derude, der ikke forstår ironi: I burde slet ikke være på denne side nu, i har langt vigtigere aktioner at planlægge med dine medsøstre imod de brutale og undetrykkende handyr!