Kønstvang og kvindekvoter
I USA og England har man indført forskellige former for ”racekvoter”, hvor f.eks. universiteter og virksomheder har pligt til at tilgodese sorte ved ansættelsen. I Norge har man indført kønskvoter, hvilket bl.a. andet giver sig udslag i at mindst 40% af bestyrelsesmedlemerne i aktieselskaber skal være kvinder. Dette vil i praksis sige at virksomhederne blev tvunget til at fyre en masse mænd og ansætte kvinder i stedet. Desuden giver det mange praktiske problemer, hvis firmaet f.eks. er en fodboldklub, hvor det i sig selv kan være svært at finde egnede kvinder til en bestyrelsespost, og endnu sværere fordi der i forvejen næsten ingen kvinder er indefor fodboldverdenen. Og hvis det ikke lykkes firmaet at opfylde kraven inden en tidsfrist, bliver de ganske enkelt tvangslukket af staten.
Men dette er langtfra de største indvendinger mod den statsstyrede terror mod institutioner og virksomheder i form af tvang af hvem der skal ansættes eller optages. Den største indvending er, at tiltagene angiveligt sker i ligestillingens navn. Hvordan kan det være ligestilling at tvinge en virksomhed til at ansætte bestemte personer alene på baggrund af deres køn og ikke kvalifikationer? Det er jo åbenlyst diskrimination mod mændene, at 10 mandlige ansøgere kan blive set bort fra, hvis der blot befinder sig en enkelt kvinde blandt ansøgerne. Fri os fra den statsfeministiske terror med tvang og restriktioner. Det er fint med kvinder på direktørgangene, men så må de kvalificere sig til det på lige fod med mændene, ellers har det jo intet med ligestilling at gøre, men er direkte kønsfascisme.
Herhjemme har vi foreløbigt undgået den statslige feminismes indgriben i mennskers private ejendomsret og den personlige frihed. Men kvote- og tvangsspøgelset stikker af og til sit hæslige fjæs frem fra skyggerne også herhjemme. Det radikale venstre har ved flere lejligheder ytret ønske om at indføre den statsstyrede kvote-terror også herhjemme. Også socialdemokraterne følger trop med ønsker om positiv særbehandling af kvindekønet på bekostning af mændene. Det bemærkelsesværdige ved den socialdemokratiske tilgang til det er, at partiet tilsyneladende mener at det skal gennemføres, på trods af at et flertal af befolkningen er imod jf. en meningsmpling.
Socialordfører for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, mener ikke, at befolkningens modstand skal stå i vejen for lovgivning på området.
»Hver gang man har vedtaget en ny ligestillingslov, har folk været imod det, men det er nok de færreste, der ville rulle dem tilbage i dag. Når man lovgiver om ligestilling rykker man nogle magtbalancer. Det vil altid vække modstand, fordi det bryder med normer og traditioner. Det skal ikke være det, der afholder os fra at flytte os«, siger hun og nævner som eksempel loven om, at man ikke må fyre en kvinde, mens hun er gravid.
Men det er der jo måske slet ikke noget mærkeligt ved, når man husker på at det er liste A, vi har med at gøre her. Dette parti har det jo med at ville gennemtrumfe sine obskure planer hen over hovederne på den danske befolkning, uanset at denne er imod deres foretagender. Men det er jo ikke fordi de andre partier er bedre. Venstre bibeholdt jo eksempelvis ligestillingsministeriet, hvorfra der ikke er udgået særligt meget andet end diskrimination mod mænd. Karen Jespersen ville i sin tid køre en trusselskampagne mod de virksomheder, hun mente ikke levede op til hendes krav om positiv særbehandling overfor kvindekønnet. Ligestillingsministeriets hjemmeside skulle så bruges til at ’udstille’ de virksomheder, der ikke levede op til kravene, som en middelalderlig gabestok til offentlig spot og spe.
Alene ligestillingsministeriet i sig selv med tilhørende minister er en hån mod den såkaldte ”ligestillingstanke”; hvis det virkelig er sandt at kvinder kan gøre alting mindst lige så godt som mænd, så er det da fint, men hvorfor i alverden har kvinder så brug for kvote-tvang og positiv særbehandling for at kunne klare sig på lige fod med mændene? Feministerne er ikke i stand til at se deres egen selvmodsigelse. Og hvad nu hvis en virksomhed rent faktisk, af een eller anden grund (som ikke rager os en dyt) ville foretrække en mandlig fremfor en kvindelig direktør? Har man ikke ret til at ansætte hvem man vil? Er det ikke et frit land vi lever i? I det modsatte tilfælde, hvor en virksomhed ville foretrække en kvindelig direktør, ville der jo slet ikke lyde noget skrig overhovedet. Det ville måske ovenkøbet blive præmieret som et "godt initiativ" af ligestillingsministeren med en præmie købt for mandlige skatteyderes regning.
For slet ikke at tale om, at feminister tilsyneladende kun mener det er forkert, at kvinder er sjældne på direktionsgangene. Andre erhverv, hvor kvinder er sjældne, mener feminister jo åbenbart er helt i orden: Skraldemænd, landmænd, kloakarbejdere og krematoriearbejdere. Aha? Mænd må for feministernes skyld hjertens gerne gøre alt det beskidte og fysisk hårde arbejde - lad da "bare" mændene ordne det til underbetaling, det er overhovedet ikke kønsdiskriminerende. Men dirketører, fy nej det må mændene ikke være, det skal kvinderne være, alt andet er jo kvindeundertrykkende. Så længe feminister ikke også kæmper for flere kvindelige kloakarbejdere, har det intet med ligestilling at gøre, hvad de foretager sig, men er ren og skær kønsfascisme.
Og i øvrigt: Hvem har bygget de virksomheder med maskiner og inventar og alting, som kvinderne vil være direktører for? Kvinderne måske? Mændene må jo meget gerne opfinde komplicerede produktionsteknikker, maskiner, robotter og teknologisk isenkram. Desuden holde disse og fabrikken ved lige til underbetaling. Lad da "bare" mændene ordne alt det grove og sure arbejde (hvad har man ellers mænd til), men det er selvfølgelig kvinder, der skal være direktører for fabrikken, som mændene har bygget uden deres hjælp, det er da klart, er det ikke? Så hvis mændene selv har bygget fabrikken med al inventar og alting, så må de da i grunden også selv bestemme hvem der skal være direktør for den. Forestil dig at du bygger et modelfly helt fra bunden og gjort dig meget umage og brugt meget tid på det. Derefter kommer der en pige og forlanger at du giver flyet til hende. Hun har ikke selv deltaget i arbejdet, men har ligget på sofaen og slappet af. Ville du give flyet til hende, bare fordi hun forlangte at få det?
For til slut at vende tilbage til universitetsområdet: Københavns Universitet får en økonomisk belønning for at ansætte kvindelige professorer. Det betyder i teorien, at hvis der f.eks. blot er én kvinde blandt 100 ansøgere til en professorstilling, så vil fakultetet have en økonomisk interesse i at ansætte kvinden uden at kigge på kvalifikationerne, alene fordi hun er kvinde. Sådan som KU selv fremstiller det, modsiger de oven i købet sig selv, idet det i artiklen bl.a. hedder
Det er ikke kønnet men talentet, der er afgørende, siger Birgitte Nauntofte.
og lidt senere
Det er derfor nødvendigt, at vi i et stykke tid endnu søsætter initiativer, der giver kvinderne et lille skub på karrierevejen, fastslår Birgitte Nauntofte.
Men hun kan jo tilsyneladende ikke selv se det.