Opgøret med offermentaliteten
De afrikanske lande mener, at da det er dem, der kommer til at lide mest under klimaændringerne (~den globale opvarmning) og da det er industrilandene, der hovedsageligt er ansvarlig for disse ændringer, så vil de kræve økonomisk kompensation fra I-landene i form af en udbetaling på 67 milliarder Dollar årligt (!!!):
http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/0,1518,644683,00.html
Først og fremmest er der jo den indvending mod disse afrikanske frækheder, at selv hvis det havde været sandt, at Afrika kommer til at lide under opvarmingen hvad i alverden ville det så hjælpe at blive overdængt med en masse milliarder årligt? Penge gør ikke klimaet koldere, heller ikke mange af dem, men det er afrikanere måske ikke klar over? Det kan være de tror at temperaturen vil falde en grad for hver milliard, de får udbetalt. Lærer man sådan noget i skolerne i Afrika? Hvad så med alle de milliarder de allerede HAR fået i bistandshjælp? De har jo tilsyneladende ikke hjulpet. Endvidere er det da meget rigtigt, at det hovedsageligt er os, der skaber CO2-udslippene, men det er jo samtidig også os, der gør mest for at begrænse selvsamme. Hvis vi havde været ligeglade og uansvarlige (som afrikanerne tror at vi er) så ville vi jo ligesom ikke holde klimatopmøde og lave opfindelser til at begrænse udslippet, vel? Hertil skal nævnes, at det faktisk slet ikke er videnskabeligt bevist, at den globale opvarmning er menneskeskabt af CO2-udledningen. Der har i planeten jordens historie været betydeligt større udsving i temperaturerne end der er i øjeblikket, alt sammen en fuldstændig naturlig del af vor jords beskaffenhed uden at det har noget at gøre med dens indbyggeres påvirkning. Tænk f.eks. på istiderne, som jo kommer og går i nogenlunde regelmæssige intervaller, uden at mennesket har nogen som helst indflydelse overhovedet. Og gennemsnitstemperaturen i vikingetiden var jo f.eks. 5 grader højere end i dag, men af den grund vil man vel næppe mene at denne temperaturforskel er menneskeskabt? Dertil skal siges, at det faktisk slet ikke bliver varmere og varmere, sådan som situationen ellers udlægges. Det varmeste år blev 1998, de efterfølgende er koldere.
Derudover er der den indvending, at selv om temperaturen skulle stige en smule, vil dette jo ikke ændre ved kontinentets beskaffenhed; Afrika er dybt godnat, har været det altid, og vil vedblive at være det sikkert for altid, uanset om det skulle blive lidt koldere eller varmere. Dette fordi det ikke er temperaturen, der er den hovedansvarlige for Afrikas udseende, men derimod befolkningens indstilling og sindelag. Den hvide mand mødte jo også meget svære livsbetingelser i Nordeuropa i form af ekstrem kulde istedet for Afrikas varme, men han formåede at trodse dette og opbygge en smuk civilisation. Indstilling og mentalitet betyder så meget mere end klima og naturforhold. Rent faktisk finder man i Afrika noget af det bedste landbrugsjord i verden, men på trods af dette mere fordelagtige udgangspunkt, har de alligevel ikke formået at hæve sig over stenalderniveau de fleste steder, undtagen hvor de har lært europæiske produktionsmetoder.
Sidst men ikke mindst: Afrikanerne har jo nydt godt af de mange gode ting, som Europa/USA har givet dem. Alle de fine opfindelser, som har gjort, at der trods alt er sket en lille smule i Afrika i løbet af årtusinderne. Traktorer, leveret gratis som led i bistandshjælp, skolebygning, vejbygning, alt sammen for europæiske skatteyderes regning. Hvor er takken henne for alt det? I stedet for et tak må vi finde os i frække krav om penge som ovenstående, bare fordi afrikanerne har fundet ud af at godgedsindustrien har overtaget de europæiske regeringer med deres uendelige naivitet og tossegodhed og gavmilde formidling af europæiske mænds skattekroner, således at der faktisk er ret stor risiko for at et så frækt krav faktisk vil kaste frugt af sig, på trods af vores egen krisesituation og massearbejdsløshed. Man spørger jo som regel kun frækt, hvis man på forhånd ved at der er noget at komme efter.
Hvis Afrika vil have 67 mia. om året, så vil vi til gengæld kræve ALLE de bistandskroner tilbage, som vi har pumpet i deres selvskabte jammerdal i årtier. Plus renter. Det ville jo uden tvivl beløbe sig til mere end 67 mia.
Den offermentalitet, som den tredje verden ofte giver udtryk for overfor Vesten, svarer i virkeligheden i sin opbygning til dén, som nærer feminismen mod mandekønnet sammesteds; i stedet for at vedkende sig sine egne problemer og tage ansvaret for sit eget liv, foretrækker de at skyde skylde på andre for at de befinder sig i en påstået ringere situation. Feministerne i Vesten finder ofte små detaljer, som de hæfter sig ved i deres evige korstog mod manden og dennes påståede undertrykkelse og forskelsbehandling af kvindekønnet. F.eks. den gennemsnitlige lønforskel, som i Danmark p.t. er på omkring 19%, og som feministerne udlægger som det mandsstyrede samfunds underbetaling af kvinder. Sandheden er, at der jo selvfølgelig er tale om en gennemsnitsløn, dvs. at kvinder og mænd i de forskellige hverv tjener det samme, men at der er flere mænd i de højere betalte stillinger. Kvinder arbejder oftere i det offentlige end mænd, der således mest er privatansat eller selvstændige. Offentligt ansatte med samme uddannelse som privatansatte tjener lidt mindre end disse, hvilket forklarer de 19% gennemsnitlig lønforskel, det har således intet med kønsdiskrimination at gøre. Feministerne glemmer jo at tænke på, at det ikke kun er de offentligt ansatte kvinder, men også de offentligt ansatte mænd, som også tjener mindre end deres mandlige kolleger i det private erhvervsliv. Men se om feministerne brokker sig over det i deres ”kamp” for ligestilling? Det gør de ikke. De nøjes med at fokusere på de situationer, hvor de mener at kvinder bliver forskelsbehandlet. Det er jo fint nok, men så har det intet med ligestilling at gøre, men er derimod kønsfascisme; kvinder skal have bedre vilkår på bekostning af mændene. Faktisk bliver mænd oftere underbetalt i de ufaglærte jobs, fordi de tager alle de dårligt betalte fysiske jobs, som kvinderne ikke vil have. Mændene spænder i det hele taget langt bredere i det indkomstmæssige spektrum end kvinderne, som typisk ligger i det brede midterfelt lønmæssigt.
Femnisternes og den tredje verdens virkemidler til at nå deres mål er i virkeligheden derfor at trække i nogle ret primitive, men enkle og effektive tråde i mennsket; fremkaldelse af skamfølelse, skyldfølelse og dårlig samvittighed. At skyde skylden for egne problemer over på andre og får dem til at løse dem for sig på deres bekostning. At feminister f.eks. vil have flere kvinder ind på direktørgangene er helt fint, men at de samtidig mener det skal ske med tvang via ”kvindekvoter” modsiger jo deres anden tese om at alt arbejde kan en kvinde gøre mindst lige så godt som en mand. Hvis det er sandt, hvorfor gør de det så ikke? Hvis kvinder virkelig er så gode og dygtige, som feministerne påstår, var det så ikke på tide at vise det i stedet for at sætte sig i direktørstolen i en virksomhed via tvang og diskrimination mod mændene vha. kvoter? Men feminister er tilsyneladende så ensporede, at de ikke kan se deres egen selvmodsigelse. For selvfølgelig er kvinder jo så gode og dygtige ude på arbejdsmarkedet, at de skal have positiv særbehandling for at kunne klare sig på lige fod med mændene, ikke sandt?