<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="65001"%> Køn - en social konstruktion?

 

Køn – en social konstruktion?

Ved alle de forskellige institutter for kønsforskning og kvindeforskning, eller hvad navne de ellers havde, som skød op ved de europæiske universiteter op gennem 1970’erne som led i feministernes overtagelse af universitetsmiljøerne, blev tesen om køn som en social konstruktion formet og gentaget til ukendelighed i alle de afhandlinger af feministiske pædagogik, sociologi eller psykologistuderende.

Tanken om køn som en social konstruktion udspringer af og er en underafdeling af den overordnede filosofiske teori socialkonstruktivisme. Den går i al sin enkelthed ud på at virkeligheden ikke eksisterer uafhængigt af og forud for menneskers bestræbelser på at på at erkende og beskrive den. Hvilket vil sige, at ting og begreber ikke ligger entydigt fast for den menneskelige opfattelse og erkendelse, men kan formes og omdannes i menneskers interaktive ageren med hinanden og af de kulturelle og sociale forhold, der herved opstår.

At opfatte køn i denne henseende, sådan som det bliver fremstillet af fortalerne for køn som social konstruktion, vil sige at man ikke opfatter kønnene som forskellige fra naturens side, men at den forskel der indtræder senerehen i voksenlivet som mænd og kvinder (kønsroller, arbejdsfordeling, tænkemåde, opførsel, væremåde,  … ) udelukkende skyldes, at drenge og piger opdrages forskelligt. Opdrages til at blive hhv. mænd og kvinder ud fra de af samfundet og tidsperioden på forhånd udstukne retningslinjer for hvad dette indebærer af egenskbaer for de to køn hver især.

I praksis udsiger tesen således, at piger udelukkende udvikler sig til kvinder fordi de bliver opdraget til det, ligeledes med drenge. Piger får dukker som legetøj, drenge får legetøjsbiler og actionfigurer, hvilket ifølge feministerne er årsagen til at de såkaldte ”traditionelle kønsrollemønstre” opstår senerehen med kvinden beskæftiget mest med huslige sysler og børnepasning i hjemmet, mens manden arbejder og tjener penge til familien. At piger bliver kvinder og drenge bliver mænd skyldes således ifølge tesen ene og alene at de sociale normer spiller ind på opdragelsen og ’ødelægger’ de små børn til at tro at der er ting som deres køn er mere egnet til end det modsate, fordi deres eget køns egenskaber og beskaffenhed udsiger dette. Men i virkeligheden kunne det ligesågpdt have været omvendt, ifølge tesen altså. I virkeligheden kunne det ligesågodt være manden, der gik derhjemme med sutteflaske og pylrede om de små mens konen var på arbejde, fordi der jo ”selvfølgelig” ikke er noghen forskel på de to køn overhovedet og at alt hvad en mand kan gøre, kan en kvinde gøre mindst lige så godt og omvendt. Køn bliver således, ifølge denne tese, til en slags mental forurening for børnene, idet fortalerne for tesen hævder at den medvirker til at fastholde kønne i deres respektive ”socialt konstruerede” roller, hvilket jo bl.a. giver sig udslag i den såkaldte ’kernefamile’-istitution i samundet med far, mor og børn, som fortalerne for tesen typisk mener er stærkt kvindeundertrykkende, fodi den angiveligt skulle fastholde de traditionelle kønsrollemønstre, som skulle være mandeskabte fra gammel tid med henblik på at holde kvinden nede og forhindre hendes åndelige og menneskelige udvikling.

Hvis man imidlertid kigger tesen om social konstruktion nærmere efter i sømmene, er der flere oplagte problemer ved den. Først og fremmest er der den åbenlyse indvending at mænd og kvinder virkelig ikke er ens, uanset hvor ofte og hvor højt det modsatte bliver gentaget. Mænd kan ikke få børn og kvinder kan ikke løbe, springe, … etc. lige så langt som mænd. Disse udtalelser har intet at gøre med mandschauvinisme eller sexchikane eller noget som helst hemmeligt ønske om at holde kvindenlænket gravid til komfuret eller lignende. De er derimod videnskalbelige kendsgerninger, som enhver med blot den ringeste indsigt i biologi og anatomi vil kunne bekræfte. Mænd og kvinder ER fakrisk ikke ens. Mænd og kvinder er forskellige. Dette ligger der intet som helst negativt eller undertrykkende i. et er sådan som naturen er indrettet og naturen kender ikke til undertrykkelse eller sexisme, men derimod kun til tilpasning til de faktiske forhold og de krav til livsformernes evner og udformning, som dette medfører. Den misforståelse, der ofte bliver gjort af feminister, går jo på at hvis mænd og kvinder ikke er lige, må det jo betyde at de er ulige. Dette er ikke korrekt. At mænd og kvinder ikke er lige betyder ikke at de dermed er ulige, men at der forskeliige. Og sådan skal det ogsaå være, for hvis mænd og kvinder ikke havde været forskellige, hvorfor skulle der så overhovedet være opstået to køn? Så kunne mennskeheden jo have nøjedes med ét eneste køn, der kunne varetage alle opgaver i livet. Selvfølgelig gør naturen ikke noget meningsløst eller noget ”for sjov”, men derimod noget som er praktisk forsvarligt i kampen for at overleve. At der netop er to indbyrdes forskellige køn, ikke kun hos mennsket, men hos stort set alle dyrearter, skyldes således at det har været den mest ideelle måde at indrette tingene på for at arten fik de størst mulige chancer for at overlave på lang sigt.

Den anden oplagte indvending mod tanken om køn som social konstruktion er dén, at tesen, for at sige det rent ud, ikke er sand. At påstå at køn er en social konstruktion er jo i virkeligheden det samme som at påstå at jeg som mand, hvis jeg var blevet opdraget med dukker i stedet for med skydere og modelfly, ville være i stand til at føde børn i dag og have mælk i brysterne, hvilket åbenlyst ikke er rigtigt. Så absurd som denne påstand end lyder, er det endnu mere absurd at denne rent ud sagt groteske konsekvens af tesen ikke er blevet tilstrækkeligt gennemtænkt de steder, hvor socialkonstruktivismen har vundet indpas. For selvfølgelig burde det være en oplagt ukorrekthed, at bare fodi drengebørnene lige pludselig får dukker som legetøj i stedet for biler, betyder dette jo på ingen måde, at de udvikler sig til kvinder i stedet for mænd senerehen. Feminine mænd, måske, med kvindelig opførsel og optræden, men de ville jo selvfølgelig stadigvæk ikke BLIVE til kvinder rent fysisk med livmoder og bryster af dén grund.

For at tage et eksempel: Efter en mislykket omskæring blev drengen Bruce Reimers penis totalskadet, hvorefter han af lægen John Money blev ”omdannet” til en pige, forstået på den måde at Bruce fik indsprøjtet østrogen og fik indopereret en vagina. Money var tilhænger af tesen om social konstruktion og fortalte forældrene, at selvom Bruces mandlige kønsorgan var ødelagt, kunne barnet ”reddes” ved at skifte køn, og derigennem stadig få et fuldstændigt normalt liv uden at mærke forskel. Hvis blot forældrene fulgte anvisningerne om at opdrage Bruce, der nu var blevet til Brenda, som en pige i stedet for en dreng, så ville han/hun helt naturligt blive en kvinde som voksen i stedet for en mand. Eksperimentet mislykkedes totalt; Brenda kom aldrig til at føle sig som en pige trods intensiv behandling. Han fik det mere og mere skidt og valgte at kalde sig for drengenavnet David. Som voksen, efter at have levet 14 år som ’kvinde’ valgte han at undergå operationer for at genoprette penis. Han giftede sig med en kvinde, men begik senere selvmord som 38 årig pga. traumerne fra hans mislykkede opvækst.

Bruce Reimer blev et modeksempel og praktisk gendrivelse af teorien og social konstruktion; Bruce blev aldrig til en kvinde, selvom han kønsorgan blev ændret og hans forældre opragede ham som en pige i stedet. Bruce var en dreng, fanget i en deformeret pigekrop og lægen John Moneys image fik sig et hak efter at hans teorier ikke holdt stik.

Et andet eksempel: En dreng blev smidt ud af skolen for at gå i dametøj:
http://jp.dk/udland/article1842632.ece
Hans bortvisning bliver kritiseret af en kvindelig(!) klassekammerat som urimelig og diskriminerende. Men dette er en kæmpe misforståelse. Det handler ikke om diskrimation, fordi man ikke har held med at gennemføre sine sære indfald. det handler om at drengen jo, på trods af at han går i kvindetøj og opfører sig som en kvinde, jo ikke er blevet til en kvinde af den grund. Han er stadigvæk en ung mand med en lidt forskruet opfattelse af sig selv, men ikke desto mindre bliver han jo ikke mere i stand til at få børn, bare fordi han leger med dametøj og dameroller. Det er selve essensen af køn som social konstruktion.

Køn er IKKE en social konstruktion. Uanset hvor mange afhandlinger der påstår det. Uanset hvor mange gange det bliver genatget i pressen og hvor højt det bliver råbt af feministerne. Selvom en løgn pakkes ind i intelligente og sukkersøde ord, er den immervæk en løgn. Køn er en biologisk konstruktion. Har altid været det. Vil altid være det. Dette er der intet som helst forkert eller undertrykkende ved, det er sådan mennesket er indrettet fra naturens side og hvis man øver vold mod det, øver man vold mod sin egen natur, som er fremkommet gennem millioner af års evolution.