Vores civilisations moralske forfald
Det nutidige danske kvindesamfund er i færd med at ødelægge det, som det krævede mange generationer af mænd at bygge op. Ikke kun kulturelt og intellektuelt bliver samfundet nedbrudt, men også moralsk af kvindernes løsslupne liv og frie tøjler til at ødelægge mændenes skaberværk. Har det måske aldrig undret dig, hvordan det kan være, at det ulækre og det perverse er blomstret op netop i den tidsperiode, hvor kvinderne har dikteret den offentlige mening med deres offermentalitet og anklager mod mandekønnet? I efterkrigstidens Europa, hvor vi i grunden burde have lagt gammelt nag og fejltagelser bag os og arbejde videre på at få den europæiske civilisation til at blomstre igen endnu smukkere end før, ja der er det modsatte faktisk sket; i stedet for en opblomstring af kunst, videnskab og en højnelse af det intellektuelle niveau, kom der med den såkaldte "kvindefrigørelse" ulækker pornografi, nøgen hud i gadebilledet, anklager mod mandekønnet, forskelsbehandling på mændenes bekostning og millioner af uintegrerbare arabiske og afrikanske indvandrere til Europa, som er medvirkende til at nedbryde den europæiske civilisation indefra ved at suge milliader ud af de kvindelige omsorgsssamfund.

På papiret og i historiebøgerne får kvinderne deres "frihed" i efterkrigstiden op til 1970'erne, fordi de nu ikke længere var underlagt de ’undertrykkende’ mænd økonomisk. Men når man ser hvordan kvindekønnet bruger dets såkaldte frihed, må man sige at det ikke kan være i samfundets eller civilisationens interesser at lade kvinderne erobre samfundsmagten via deres evige offermentalitet og den dårlige samvittighed og skamfølelse, som de formår at anbringe i mænd. Men også nedbrydelsen af de mandlige dyder kommer her på tale, dvs. den mandeskabte moral og etik for hvordan sædelighed og opførsel bør være i en højtudviklet civilisation. Kvinderne nedbryder den mandeskabte moralfølelse gennem provokationer og krænkelser af mænds følelser og æresbegreber via perversiteter og ækelheder, fordi ære er et mandebegreb, som kvinder er afskåret fra at forstå.
Den moderne tanke om ligestilling, sådan som den præsenteres af feminismen, handler jo i bund og grund ikke om ligestilling. Den handler om positiv særbehandling af kvinderne på mændenes bekostning, om at kvinder skal kunne leve det ansvarsløse liv uden at bekymre sig om konsekvenserne. En kvinde i dag i et vesteuropæisk samfund har en opfattelse af at hun som kvinde er fir til at gøre lige hvad hun har lyst til. Hun har en opfattelse af at der er hendes beslutning, hvorvidt hun vil have børn og hvor mange hun vil have og med hvem. Således er der lagt op til, at det er kvindens beslutning hvorvidt det europæiske menneske skal uddø eller ej. Logikken lyder på, at da det jo er hendes krop, det handler om (idet livmoderen er placeret på hende), må det jo være hendes valg hvad hun vil gøre med den. Denne logik er imidlertid ikke korrekt. Først og fremmest ville man jo gøre kvinden til en slags guddom, hvis man overlod det til hende at afgøre, hvorvidt de europæiske urbefokninger skal uddø, hvilket åbenlyst ikke er rigtigt; kvinden er ikke en gud med ansvar for de europide folkeslags fremtid. Livmoderen er bare anbragt i hende fra naturens side, men dette giver jo ligesom ikke hende den medfødte ret til at bestemme menneskets fremtid. Desuden er det heller ikke korrekt, at kvinden har ret til at bruge livmoderen lige som hun har lyst til, blot fordi det er en del af hendes krop. Manden har jo ligesom heller ikke ret til at bruge sin penis som han har lyst til, bare fordi det er en del af hans krop. Hvis en mand viser sin penis frem for andre eller stikker den i en kvinde under tvang, kan han komme i fæmgsel for det. men hvis en kvinde undlader at få hendes 2.11 børn i løbet af livet (som er det tal, der er nødvendigt for at opretholde befolkningstallet), så bliver hun ikke straffet for det overhovedet, selvom hun dermed faktisk har gjort sig skyldig i en mindst lige så alvorlig forbrydelse, idet hun har været medvirkende til folkedrab (etnisk udrensning), som en mand i forbindelse med en krigssituation kan blive straffet hårdt for. Derfor er logikken ikke korrekt om at det er fuldstændig overladt til kvinden hvad hun vil gøre (og især ikke gøre) med livmoderen. Selvfølgelig er det rigtigt at loven i dag er indrettet til at tilgodese kvinden mest muligt og til at fraskrive hende ethvert ansvar og forpligtelse overhovedet. Men dette gør det dog ikke mere korrekt eller hensigtsmæssigt, det skyldes udelukkende feminiseringens uheldige indvirken på politikerne og deres eget arbejde på at få fritstillet kvinden i samfundet og fraskrevet hende ethvert ansvar, så at hun kan leve det søde liv og nyde godt af de frugter, som tidligere generationers mænd har givet hende.
Den ubegrænsede frihed og adgang til karriere på bekostning af mændene, som kvinderne i dag nyder i Vesten, har faretruende konsekvenser for vores civilisations fremtid. At kvinder i dag kan te sig fuldstændigt uansvarligt, uden at blive stillet til regnskab for hendes handlinger, er selvfølgelig først og fremmest noget, som kommunisterne har fået gennemført via deres våben, den politiske korrekthed, i et forsøg på at nedbryde den vestlige civilisation. Det såkaldte ”ungdomsoprør” med dets frie og uhæmmede sex med flere og skiftende partnere, lagde grunde til nedbrydelsen af den stærke vestlige moral. Desuden hjælper ting som P-piller og abort med til at give kvinden indtryk af at hun kan udleve et uhæmmet og uansvarligt sexliv uden at bekymre sig om graviditet eller negatvie konsekvenser på anden vis. Intet kunne dog være mere dræbende for en højtudviklet civilisation som den vestlige. Frihed betyder ikke, at man kan gøre lige hvad man har lyst til uden at bekymre sig om eller stå til regnskab for konsekvanserne af ens handlinger. Udlevelsen af sin egen frihed forpligter, og med friheden følger der et ansvar. Et ansvar, som siger at du er eneansvarlig for de negative effekter af dine handlinger og står til regnskab for dine gerninger. Så når kvinderne i øjeblikket er i færd med at udrydde de europæiske originalbefolkninger og når flere børnegeneratoner er vokset op uden en far eller ser ham hver 14. dag, alt sammen pga. feministernes gennemførelse af kvindens ubegrænsede frihed uden ansvar, så er kvinderne derfor ansvarlige for hvad de har gjort. De kan ikke længere blive ved med at skyde skylden på mændene for tingenes miserable tilstand, i hvert fald ikke hvis de vil leve op til feministernes påstand om at kvinder er i stand til at tage et ansvar på lige fod med mænd. Hvorfor gør de det så ikke? Hvis feministerne levede op til deres egne ord, ville de jo begynde at stifte familie på eget initiativ og begynde at sætte de børn i verden, som de har forsømt i alle disse år.